Min egen Livshistorie

For nogle år tilbage stod helt klart for mig, at jeg måtte bruge min egen opvækst til noget hvor jeg kunne hjælpe andre, som også kom fra dysfunktionelle forhold, både i det familiemæssige, men også bare generalt i hele det relationelle felt der omslutter vores liv.

Jeg oplevede hvordan min egen opvækst påvirkede mine forhold til andre kvinder i venskaber og til mænd i romantiske forhold. Jeg fandt ud af igennem terapiens verden, at jeg selv havde tillagt mig en masse uhensigstmæssige handlemønstrer der gjorde at jeg ikke kunne lykkes i relationer. 

Jeg voksede op med en mor der faktisk gjorde det så godt hun kunne. Men hun var en kvinde der aldrig fik arbejdet med sine narcissistiske såringer hvilket endte med en ubærlig indre sorg der blev selvmedicineret med alkohol.

Sideløbende med alkoholen, blev mændene også skiftet ud og jeg oplevede flere af disse mænd være direkte grænseoverskridende, tangerende til upassende seksuel adfærd og nogle  voldelige. 

Vi flyttede fra by til by og jeg fra skole til skole, så kort sagt ingen sund grundbase.

Så hvad skete der så med min senere måde at være i livet på....? 

Jeg begyndte simpelthen at gøre min mor kunsten efter og gentog hendes handlemønstrer for det var jo det jeg havde lært. Så i mine 20ére bragede jeg derud af med eget alkohol misbrug, stoffer af forskellige arter og de mænd jeg gik i relation med, var ligesom jeg yderst dysfunktionelt og toksisk fungerende.

Senere i mine 30ére kom jeg til mit livs største vendepunkt, hvor det gik op for mig at jeg var på vej i nøjagtig samme afgrund som min mor. Jeg satte proppen i flasken og gik til mit første AA møde og derefter fulgte en banebrydende spirituel opvågning der reddede mit liv og som har guidet mig og udviklet mig til en helt nyopdateret version af den jeg i virkeligheden er.

Jeg lever mit liv udfra min egen autensitet og min egen indre kraft,styrke og fuld tillid til mig selv. jeg er ikke bange for livet mere og jeg forsøger ikke længere at dulme min smerte med misbrug.  og nu kan jeg være en bedre mor og kæreste samt ven eller veninde fordi jeg har lært at det hele kommer fra min egen villighed til at kigge indad og arbejde i dybden med alle mine gamle traumer. både fra dette liv men også fra tidligere liv og alt det som vi bærer med os videre transgenerationelt. 

Derfor blev jeg studerende på Tobias skolen hvor krop sind og sjæl hænger sammen. Jeg tror på at vi kan heale alt indeni os, hvis vi bare er villige nok til at turde kigge ind og tage det op til overfladen- alt det som er svært og skamfuldt at tale om. Alt det som vi lagde ned i skyggen som børn. Alt det som vi ikke måtte eje i os selv, fordi blev gjort forkerte eller ligegyldige af vores egne sårede forældre eller andre omsorgspersoner.

Jeg tror på at vi må arbejde med den HELE krop for at komme til bunds og få gravet alt det tidlige op fra havet, så det ikke påvirker vores sande potentiale og vores ægte kerne-essens her i livet. Krop sind og sjæl taler sammen og derfor opleves psykiske blokeringer også fysisk i vores kroppe. Vores krop sladrer simpelthen og det kan jeg hjælpe dig med at undersøge og udfolde så du kan leve et autentisk liv uden toksisk bagage der ikke længere gavner dig.